Ordensregler for Haveforeningen Solsikken
1. Hvem og hvad gælder ordensreglerne for
a. Ordensreglerne gælder overalt på foreningens område, hvor intet andet er anført.
b. Enhver af foreningens medlemmer er ansvarlig for, at ordensreglementet overholdes og kan påpege reglerne overfor andre haveejere.
c. Man respekterer og tager hensyn til andre medlemmer og holder en god tone.
d. Det er klubbens bestyrelse, der er bemyndiget til, i særlige tilfælde, at dispensere fra ordensreglerne i form af tilladelser eller forbud. Anvisninger fra bestyrelsen skal altid ubetinget følges.
e. Klager og spørgsmål angående tvivlstilfælde eller lignende i forbindelse med ordensreglerne rettes skriftligt til foreningens bestyrelse, hvis fortolkninger og afgørelser er gældende. Anonyme klager vil ikke blive behandlet af bestyrelsen.
f. Bestyrelsen kan til enhver tid opstille specielle regler, hvor dette skønnes påkrævet.
g. Bestyrelsen har bemyndigelse til at udstikke sanktioner enten som en mundtlig advarsel, skriftlig advarsel, eller bortvisning fra haveforeningen, hvis medlemmer ikke overholder de ordensregler, som foreningen lavet.
2. Almindelig adfærd i haveforeningens område
a. Al unødig støj skal undgås.
b. Mindre børn og løsgående hunde må ikke færdes uden for den enkelte have. I Haveforeningen Solsikken, følges den til enhver tid gældende
lovgivning om kamphunde m.m.,
c. Kørsel med cykel og knallert er strengt forbudt på de fælles adgangsstier.
d. Det er ikke tilladt at parkere cykler, knallerter, barnevogne og lignende på stierne.
e. Det påhviler medlemmerne at udvise påpasselighed og respekt for haveforeningens fælles faciliteter, herunder toilet hus, redskabsskur og haveredskaber.
f. Haveredskaberne skal rengøres og sættes på plads i redskabsskuret efter brug.
g. Børn under 10 år, kun har adgang til fælleshus, redskabsskur og toilet hus, ifølge med en voksen.
3. Overdragelse af have
a. Lejer overtager haven som beset. Haveforeningen Solsikken kan ikke drages til ansvar, og kan derfor ikke pålægges at grave, fræse, buskrydde eller andet i den udlejede have.
4. Ophør af lejemål
a. Ved udmeldelse af Haveforeningen Solsikken, bliver haven inddraget. Det tillades dog, at medlemmet beholder haven til høsten er foretaget – dog senest indtil 31. oktober. Dette forudsætter dog, at haven bliver passet.
b. Depositummet tilbagebetales når lejemålet er skriftligt opsagt til formanden eller kasseren, nøglen afleveret og haven fremstår i ny gravet/fræset stand.
5. Flere haver
a. Et levn fra tidligere er at der er nogle der har råderet over mere end én have.
b. Hvis der ikke er nogen på ventelisten til en have i Haveforeningen Solsikken, og der er ledige haver. Så vil det være muligt at leje yderligere en have i samme navn.
c. I tilfælde af at der bliver kø på ventelisten, så vil det ikke få konsekvenser for de personer som har mere én have.
6. Vanding
a. De i foreningen opstillede vandstandere, må kun bruges i forbindelse med vanding af haverne.
b. Al unødig vanding er forbudt.
c. Nødvendig vanding i tørkeperioder og af ny såede/ny plantede bede, må kun foretage med vandkande
d. Vanding med håndført slange må kun ske fra kl. 06:00-08:00 eller fra kl. 15:00-23:00, max. ½ times vanding pr. have pr. vandingsdag.
• Haver med lige havenumre må vande på lige datoer
• Haver med ulige havenumre må vande på ulige datoer
e. I tidsrummet fra kl. 23:00-06:00 og fra kl. 08:00-17:00 er vanding tilladt med vandkande.
f. Vanding skal, uagtet ovenstående bestemmelser, dog altid ske i overensstemmelse med de
regler Klar Forsyning fastsætter.
g. Der må ikke etableres egen vandpost på det lejede.
7. Vedligeholdelse og drift af have
a. Enhver have lejer er således, ud over den lejede have, også personlig ansvarlig for vedligeholdelsen af stiarealet ud til midten af stien, ud for den pågældende have.
b. Have 7, 18, 19, 30, 31 og 42 vedligeholder stien i sin fulde brede mod Havrelyngen
c. Ukrudtsbekæmpelsen kan ske ved brug af skuffejern, hakkejern eller ukrudtsbrænder. Stien rives efter ukrudtet er fjernet, så den fremstår pæn og ordentlig. Kemisk ukrudtsbekæmpelse er ikke tilladt.
d. Haverne må kun anvendes, som dyrkningshaver, til privat brug, dog skal minimum 50 % af haven være dyrket med afgrøder.
e. Haverne 36, 37, 38, 39, 45, 46 47 og 48 kan umiddelbart ikke dyrkes som de øvrige haver på grund af fugtig undergrund. Haverne skal min. dyrkes 25% skal dyrkes. Dyrkningen kan være: højbede, plantekasser, drivhus, træer eller buske.
f. Enhver form for salg af have produkter eller andre produkter fra den enkelte have, er ikke tilladt.
g. Lejer er forpligtet til at begynde havearbejdet senest den 1. maj.
h. I de tilfælde der havearbejdet ikke er påbegyndt, vil kontrakten blive annulleret uden nogen form for erstatning, det være sig økonomisk eller på anden måde. Haven kan efter den dato udlejes til anden side.
i. Det påhviler det enkelte have medlem at holde sin have i ordentlig stand, herunder at grave eller fræse haven, mindst én gang om året, eller på anden måde, året rundt, lade haven fremstå velpasset med jorddække eller grøngødning.
j. Ikke forarbejdet animalsk gødning, må ikke ligge frit oven på jorden, da lugten er til gene for de nærliggende haver. Det skal nedgraves eller fræses umiddelbart efter udlægningen af gødningen.
k. Det er ikke tilladt at foretage større niveauændringer eller andre udgravninger i haverne.
l. Jorden må ikke gødes med dag- eller natrenovation.
m. Tilkøres animalsk gødning, må denne ikke henligge på veje, stier, parkeringspladser eller andre fælles arealer.
n. Enhver form for afbrænding af affald er forbudt.
o. Ukrudt og græs skal fjernes i skellet indtil nabohaven
p. Det må maksimalt plantes 4 frugttræer og de ikke plantes nærmere en 3 meter fra skellet. Træerne må på intet tidspunkt blive højre en 3 meter og grenene skal klippes så de på intet tidspunkt kommer ind over skellet
8. Arbejdsdage
a. Haveejere over 70 år kan blive fritaget for fælles arbejdsdage. Fritagelse søges hos bestyrelsen.
9. Telte og telt pavilloner
a. Hvis man har pavillon eller parasol slået op om natten, skal de stå forsvarligt fast, eller nedtages ved blæst.
b. Trampoliner, må kun opstilles, hvis de nedtages samme dag, med mindre at hvert ben på trampolinen er fastgjort til et jordspyd som er nedgravet 100 cm. i en skrå stilling. Trampolinen skal fjernes når havesæsonen slutter
c. Have lejer vil blive holdt økonomisk ansvarlig for alle skader i anden have der er opstået på grund af trampoliner, telte eller pavilloner der er blæst ind i haven uanset om de har været fastgjort til jordspyd eller sikret på anden måde.
d. Der må bygges overdækning i forlængelse af skuret og kun på én side. Max én meters udhæng på hver side.
Materialer:
– Stolper min. 3×3
– 45 x 95 mm spær træ
– 36 x 56 lægter
– Gennemsigtige trapezplader
– Overdækning må max være på 15 m2.
Ansøgning med tegning og mål kræves, godkendes efter færdigt byggeri.
10. Hegn
a. Mellem de enkelte haver og gangarealer, må der ikke plantes hæk. Der må som adskillelse mellem de enkelte haver og gange, opsættes trådhegn, dog maksimalt 90 cm højt. Plastmaterialer eller andre kunststofmaterialer må ikke benyttes. Plastbetrukket trådhegn er dog tilladt.
b. Hegn mod gangstier skal være træ- eller trådhegn, max 90 cm højt. Skal godkendes af bestyrelsen.
c. Hvis hegnet sættes lige i skellet, skal der foreligge en skriftlig aftale med naboen /naboerne. Ellers er reglen 50 cm. fra skellet.
d. Der må i den enkelte have, omkring terrasse eller et mindre opholds areal, sættes læhegn, dette må dog maksimalt være 150 cm højt, dog max. 10 stk. 180 cm x 150 cm. Læhegnet skal placeres minimum 50 cm fra hegnet der indrammer haven.
11. Væksthus
a. Der må i haverne etableres et stort eller to mindre væksthuse. Det samlet areal må maksimalt være 9,9 m2
b. Væksthuset skal være placeret mindst 50 cm fra hegnet og skal være udført i glas eller kalket glas i rammer, og i øvrigt være konstrueret til formålet.
c. Væksthusene skal godkendes af bestyrelsen inden opsætning. Væksthuse som er opstillet før år 2001 og som er placeret tættere på hegnet end 50 cm kan blive stående.
d. Væksthuse i træ. Tegning skal godkendes af bestyrelsen før det bygges. Det skal overholde de samme mål som de præfabrikerede. Maksimum 9,9 m2
12. Redskabsskure og legehus
a. Herudover må der opstilles et redskabsskur i overensstemmelse med ”regler for opførelse af redskabshus i Haveforeningen Solsikken” (Reglerne kan rekvireres hos bestyrelsen).
b. Det er tilladt at opstille et lille legehus af træ på maksimum 2 m2 i haven.
c. Det er ikke tilladt at benytte legehuset til opbevaring af maskiner, haveredskaber eller andet.
13. Brændeovne i skur
a. Installationen skal være godkendt af en Autoriseret skorstensfejer og gyldig attest, skal en kopi afleveres til haveforeningens bestyrelse.
14. Nøgler
a. Den udleverede nøgle må kun anvendes af foreningens medlemmer. Udlånes nøglen til andre uden tilknytning til haveforeningen, kan medlemmet opsiges.
15. Bistader
a. Der skal indhentes en tilladelse fra bestyrelsen før der opsættes bistade i haven. De haver der er nabo til den have hvor bistadet skal stilles, kan gøre indsigelse mod at der placeres bistade i nabohaverne.
b. Hvis én have har en indsigelse mod at der placeres bistade i nabohaven vil der ikke kunne indhentes en tilladelse fra bestyrelsen.
c. Bestyrelsen kan til enhver tid forlange at de bistader der ikke er tilladelse til skal fjernes på ejerens regning.
16. Dyrkning af euforiserende planter
a. Overtrædelse af den gældende lov om dyrkning af euforiserende planter, vil medføre en øjeblikkelig politianmeldelse og bortvisning af haveforeningen Solsikken uden nogen for erstatning, for afgrøder eller andet i haven. Det være sig økonomisk eller på anden måde for de tab som bortvisning medfører.
17. Sygdom
a. Kan et medlem, på grund af sygdom, ikke passe sin have og forpligtelse over for haveforeningen, kan medlemmet eventuelt få hjælp hertil, fra de øvrige havemedlemmer, i en tidsbegrænset periode, indtil anden løsning findes.
Punkt 7e Punktet tilføjet
Punkt 7p Ændret fra 2 til 4 træer eller buske
Punkt 9a Ændret (krav er skærpet)
Punkt 9d Punktet er opdateret med tilladelse til bygning af terrasse op til 15 m2
Punkt 10b Skagen hegn udgår
Revideret 2026.04.01

